Andeæg:

 Udrugningen tager fra 28 til 33 dage – alt eftersom det er den ene eller anden anden race. Temperaturen skal være 38,5°. de første 21 dage – derefter 38,9°. – omkring 55% fugtighed. Fra 8. dag skal man oversprøjte æggene dagligt med varmt vand. Vend æggene to gange dagligt – til regelmæssige tidspunkter – fra 2. til 26. dag. Afkøl æggene dagligt fra 7. til 21. dag i ca. 15 minutter. Lys æggene for befrugtning 7. og 14. dag. Tag ubefrugtede æg fra straks – da de hurtigt fordærves. Klækningen vil tage fra 24 til 48 timer ved 38,9°. Ekstra fugtighed er nødvendig under klækning.

Gåseæg: Rugetiden er fra 28 til 30 dage ved 38,5-38,7° . – Sprøjt æggene dagligt med varmt vand fra 7. til 15. dag. Fugtigheden skal være ca. 45%. Put æggene i vand 1/2 minut hveranden dag fra 15. til 26. dag. 37,8° C. Brug et sygetermometer. De sidste 2-3 dage skal de nedsænkes i det varme vand en gang daglig. Vend æggene (en halv omgang) 3 gange daglig indtil 25. dag. – Det er af stor betydning, at æggene vendes samme tid hver dag: f. eks. kl. 15 eftermiddag og kl. 21 aften. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at have vand i vandrenderne for at holde fugtigheden på den opgivne 45% (i meget tørre rum kan det dog være nødvendigt) – under klækning skal fugtigheden op på 65%. Afkøl æggene dagligt efter den 10. dag i ca. 15 minutter. Lys æggene 7. og 14. dag og tag ubefrugtede æg. – Klækningen vil strække sig over 2 til 3 dage ved 38,5 – 38,7° .

Kalkunæg: Udrugningstiden er ca. 28 dage. – Temperaturen skal være 38,5° Fugtigheden skal de første 24 dage holdes på 55%.&nbsp; Æggene vendes to gange dagligt og skal afkøles én gang om dagen i ca. 15 minutter. – Lys æggene ca. den 10. og 25 dag. – Klækningen bør foregå ved 38,9° celsius. og ved rigelig fugtighed: ca. 70%. &nbsp; <strong>

Fasanæg: Udrugningen tager 23 til 24 dage. – Temperaturen skal være 38,9° . -Fugtigheden skal de første 20 dage holdes på 40-45%. Lys æggene den 8. dag og 16. dag. – Oversprøjt æggene den 23. dag, samtidig sættes fugtigheden op til ca. 75%. – Afkøling og vending af æggene er ligesom hos høns. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at have vand i vandrenderne for at holde fugtigheden på de opgivne 40- 45% ( i meget tørre rum kan det dog være nødvendigt) – MEN HUSK AT KOMME VAND I VANDRENDERNE DE SIDSTE DAGE UNDER KLÆKNINGEN, da skal fugtigheden jo op på ca. 75%. Modsat hønseæg kan det være en fordel at vende FASANÆG indtil sidste dag før klækning.

Agerhøns og vagtler:

Udrugningen tager for agerhøns ca. 23 dage. Bob White vagtler ca. 23 dage og Japanske vagtler ca. 17. dage. Temperaturen skal være 38,9° . – Fugtigheden på omkring 50-55%. Se efter luftblærens størrelse! – Undlad at kigge til æggene de første 60 timer! Efter den tid skal æggene vendes to gange dagligt op til den 21. dag. Afkølingen tager ikke lang tid med disse æg. Oversprøjt æggene med varmt vand 60-72 timer, før klækningens begyndelse – og hæv samtidig fugtigheden til 75%. Dæk vinduet til med et stykke klæde og undlad at åbne maskinen, medens klækningen står på. – Lad de små kyllinger forblive i rugemaskinen fra 6 til 18 timer.